Buster lider af allergi, han er allergisk over for lagermider og husstøvmider. Hvordan fandt vi så ud af det .

 

Det hele startede med at vi var blevet enige om at vi skulle have en hund og det skulle ikke være en hvilken som helst hund, det skulle værre en som passede til vores lille familie på 4( 2 voksne samt 2 dele børn på henholdsvis 6 og 7 år.).

Vi blev hurtigt enige om at det ikke skulle være en lille hund, det skulle være en hund hvor man ikke skulle ned på hug for at snakke med og da jeg, manden i huset, engang havde set en film med Tom Hanks og en meget stor hund, som jeg blev meget lun på, så nu da vi endelig fik mere tid til en hund var det bare at finde ud af hvilken race det var.

Vi fandt hurtigt ud af at det var en Dogue De Bordeaux og at det var en temmelig stor hund, så vi satte os til at søge på nettet, for at finde ud af så meget som muligt om racen og om det var en hund for os, vi søgte på danske, svenske, norske samt franske hjemmesider og nogle stykker mere for at finde ud af så meget som muligt om racen som vi kunne. Efter ca. Et halvt år og en hele del klogere på DDB, blev vi enige om at det bare skulle være sådan en, så var det bare at gå igang med at finde nogle, som havde en hvalp de ville sælge til os, fandt dog hurtigt ud af at det ikke var let, da man skulle være hurtige eller være skrevet op til en.

Vi fandt dog en efter et stykke tid i Sønderjylland, som vi tog kontakt til og fik aftalt et møde med dem som ville sælge ham. De havde fire hvor af de tre var solgt, så hvis vi ville have det lille pus så skulle vi ligge et depotium da vi ikke havde mulighed for at tage ham med hjem med det samme. ( pg.a. forskellige omstændigheder ).

Alle papir så ud til at være iorden, men hvad vi ikke lige vidste var at den samt de tre andre var fra Polen, der til skal det lige siges at det var før at alt det med hundehandlerne kom frem i lyset, så uvidende og naive som vi var, troede vi at alt var i skønneste orden, det så det også ud til de første måndere vi havde ham.

Da vi fik ham hjem havde han lidt dårlig mave, sa det første han gjorde da han kom ind, var at tømme tarmene ud på stue gulvet ( tynd mave J ). Vi fik ham hjem en onsdag aften, så det første vi gjorde var at kontakte en dyrlæge næste morgen og få aftalt en tid til det lille pus.

 

Han blev undersøgt på kryds og tværs og det eneste der var at finde var orm.

 

De første 5-6 månder gik rigtig godt men så kom de første tegn på at der var noget galt, han fik udslet i lysken og hans pels blev meget fedtet plus at han fik knopper og små sår som er størrelse med loppe bid.

Vi har desværre også måtte til dyrlæge mange gange pga. ”røde ører”, det er mellemøregangs betændelse, hvilket har gjort at Buster har skreget af smerte når vi har skullet rense ørerne, heldigvis er han blid og rolig og finder sig i det, kommer faktisk selv når vi finder vat og øre rens frem. Men det bedste vi nogensinde har købt til ham, er en binyrebark spray, som vores dyrlæge lod os afprøve på Buster, især fordi hans ydre øre bliver nemt rødt, lidt almindeligt vand er nok. Den har sparret os og selvfølgelig Buster for en del ørepine, og vores pengepung er ikke så flad.

Det er dyrt at have en allergi hund og det er også i perioder hårdt at have et sygt dyr, men vi vil til enhver tid mene at Buster har det rette sind til at stå alt det igennem, han ELSKER stadig dyrlægen, og andre hunde der kommer der kan godt skride, det er Busters dyrlæger

 

Vi tog kontakt til vores dyrlæge og fik ham undersøgt igen. Dyrlægen tog nogle prøver og vi fik noget antibiotika til ham som skulle hjælpe ham, det gjorde det også i en periode.

Udslættet kom igen og igen med et par månderes mellem rum, vi rendte til dyrlæge med jævne mellemrum de næste 2-2½ år.

Der blev så ansat en ny dyrlæge på kliniken, som vidste lidt mere om allergi, han forslog at vi fik taget en blodprøve en sendt den til analyse i Tyskland.

Den kom tilbage og viste ingenting L desværre, vi var nu kommet til det punkt hvor vi blev enig om at det bedste nok var at få ham aflivet, men til alt held overtalte vores nye dyrlæge os til at få taget en ny blodprøve og det gjorde vi så, denne blev sendt til Ålborg og København.

Der gik ca. 14 dage inden der kom svar på blodprøven, denne gang var der et positivt svar, de havde fundet ud af hvad der var galt.

Vi fik at vide at han er overfølsom over for husstøvmider og lagermider. ( Lagermider findes i kornprodukter ).

Vi blev meget glade for at de havde fundet ud af hvad han fejler, nu var det bare om der kunne gøres noget for ham, så han ikke skulle plages mere med udslæt og kløe.

Vi snakkede med dyrlægen om hvad der kunne gøres nu for ham og fik at vide at man kunne lave en vaccine.  En vaccine sagde vi og kiggede på hinanden og så på dyrlæge. Ja sagde han og forklarede os at ved at give Buster en dosis med lagermider og støvmider var der en mulighed for at vi kunne holde hans allergi nede, og måske helt væk efter et år.

Vi blev enig om at det var et forsøg værd og som sagt så gjort.

Vi fik lavet en vaccine og fik at vide hvad vi skulle gøre. Han skulle stikkes en gang i månden og efter den første gang skulle vi holde et godt øje med ham for at se om han kunne tåle det, det kunne han. Vi lagde ud med en lille dosis som så langsomt blev øget til den dosis som han får den dag i dag. Han har desværre stadigvæk brug for sin vaccine den dag i dag.

Allerede efter 2-3 månder kunne vi se en kraftig forbedring af hans udslæt og fedtede pels. I dag bliver han stukket ca. hver anden måned.

Vi stikker ham selv og vi skal bare tage hans vaccine ud af køleskabet så sætter han sig ned og venter på at blive stukket, næsten som om at han ved det hjælper ham, eller er det mon godbideren der falder af bagefter J .

Det skal lige tilføjes at han har fået sin vaccine de sidste 4½ - 5 år og har stort set ikke rigtigt haft problemer med sin allergi, der kan komme et lille udbrud engang imellem, men slet ikke som inden vi fandt ud af hvad der var galt med ham.

Han bliver også badet en gang om ugen med en kløestillende shampoo, og han elsker det vi skal bare sige skal vi i bad og vupti så står han nede i vores kælder og venter på at vi skal komme og vaske ham. Det bedste er når vi er færdige med at skylle det sidste sæbe ud af pelsen for så kommer den store tørre tur, og hvilken DDB kan ikke lide at blive gnubbet og nusset om.

 

Hvis du/I har nogle spørgsmål som du/I ønsker at stille os angående det vi har gjort og været igennem med vores dejlige DDB så er i velkommen til at skrive en mail til os.